Savan & Champ i Nordvest, Copenhagen.

Champ and Savan

in Nordvest in Copenhagen.

This is a photo series I took of Champ and Savan in their apartment in the north of Copenhagen. A beautiful couple from the inside out, whose energy is as magnetic as their talents.

They each have a creative soul .. Savan being a DJ and a visual artist and Champ, her husband, is a dancer, DJ and event maker .. Together, they create events that bring people together. Welcoming, expressive, and full of soul, their work is a reflection of the love they share and the community they build. The also talk about their international club space Universal Language, a community they have created in Copenhagen together with their friend Robin Flux.

The images are all taken by me, and the text (in Danish) is from them .. I hope you enjoy them, as much as I did taken them! Please feel free to leave a message if you would like to see more of this kind of stories :)

Hvem er I?  Jeg er Asdet Champ Langthong, 34, og er født og opvokset i Thailand. Jeg har boet her i 20 år. Næ. 24 år.   

Jeg hedder Savan, og jeg bor her i Nordvest sammen med min mand, Champ, og vores kat Mochi. Jeg er egentlig født og vokset op i Valby, og har kurdisk baggrund. Man kan måske sige vi har et velkrydret hjem sammen. Lidt fra vest asien, og lidt fra sydøst asien.

Hvordan mødte I hinanden?

Champ:  Vi mødte hinanden til et event som jeg også er med til at holde, der hedder Fuse Point. Vi havde inviteret en af vores fælles veninder til at komme og DJ’e. Så var Savan der til støtte op om hende. Det sjove er, at par år inden, havde vi prøvet invitere Savan til at komme og spille. Og på det tidspunkt kunne hun ikke. Og måske var det skæbnen at hun ikke kunne. Timingen var der ikke. Så ja vi mødte hinanden til Fuse Point. Det er jo stedet der hvor folk finder venner, men man kan også finde kærligheden.

Savan:  Det er meget sjovt, fordi jeg møder jo dig (Champ), når jeg flytter tilbage for praktik da jeg studerede i Kolding. Vi falder vi i snak til Fuse Point. Jeg havde egentlig givet dig lidt dårlig førstehånds indtryk. Fordi folk siger jeg ser lidt intimiderende ud? Men så falder vi i snak, og så finder vi ud af at vi kan have nogle gode snakke sammen. Og vi har en masse tilfælles. Det sjove er, at Jeg synes at vi har så meget til fælles, at jeg glemmer nogle gange, at vi også er meget forskellige mennesker. Fordi vi spejler os så meget hinanden, så begynder jeg at synes vi ligner hinanden, og vi føler og synes de samme ting. Og så bliver man lige mindet om, at vi også er forskellige mennesker en gang imellem, og at vi måske ikke ser helt ens ud.

Champ:  Men hvad er det, der gjorde at føltes så naturligt dengang?

Savan: Det er et godt spørgsmål. Jeg tror vi har rigtig mange ligheder i vores fundament. Altså. Hvad vi tror på, hvordan vi gerne vil være i verden, hvordan vi gerne vil være for os selv, men også over for andre. Vi har også ret mange kulturelle ligheder, hvilket overraskede mig meget. Der var meget få ting, jeg skulle forklare dig, fordi du forstod dem jo allerede, fordi du kunne genkende det fra dig selv og hjemmefra. Jeg tror jeg er meget vant til at skulle forklare mig selv, og min baggrund. Hvad synes du?

Champ:  Det synes jeg også. Det var meget naturligt når vi snakkede sammen. Jeg tror ikke at jeg ved første gang vi snakket at vi havde det samme værdier, men jeg tror nok mere det der fangede mig i vores samtale, var at vi delte lidt den samme baggrund, vores kulturelle opvækst og hvordan vi måske bliver mødt i verden. Selvom vi har helt forskellige køn og helt forskellige etniciteter og religioner. Var der noget der gjorde at vi forstod hinanden ret nemt, og det var ret nemt at snakke med dig. Du er meget naturlig nysgerrig til et andet menneske, som du finder interesse i som gør at du fik mig til at åben mig selv op på en måde jeg ikke har oplevet før.

Savan:  Tænker du at lede samtalen, eller?

Champ:  Ja eller det der gjorde, at det også føles rart var, at jeg følte at vi var to i en samtale, og ikke en person i en samtale. Det skabte et trygt rum hvor jeg kunne være mig selv og at du aktivt lyttede til mig. Det gjorde at jeg naturligt åbnede mig op og jo mere vi åbnede op for hinanden, jo mere kunne jeg se, at der var mange værdier vi havde til fælles.

Savan:  Og fire år senere, sidder vi her og er gift.

Hvad er I passioneret omkring?

Champ:   Jeg er passioneret omkring dans, musik, og alt hvad det indebærer. Det er et outlet til selvudtrykkelse. Der ligger meget frihed bag det. Det giver os lov til at udtrykke noget, som man ikke kan sige med ord. Jeg kom til Danmark da jeg var 10, og som barn har man brug for at udtrykke sig selv, og jeg kunne ikke rigtig kommunikere med andre udover min mor og min søster. Jeg brugt tid på at lytte meget til musik, og igennem musik kommer dans naturligt og jeg tror bare det gav mig et univers jeg kunne være i til at komme ud med det ting jeg havde brug for. 

Savan:   Jeg synes at jeg at ret mange efterhånden. Vi er begge to aktive i nattelivet. På hver Vores måde. Vi afholder fester, og vi gør det på vores egne præmisser. Det er helt klart en passion for mig at kunne holde events som strømliner med den ide, vi har om hvad en fest skal kunne rumme, og hvad den måske ikke skal kunne rumme. Sammen med vores ven, har vi Universal Language, som er et rigtig godt eksempel på det. Vi tænker over hvordan der skal dufte, hvordan det skal opleves, og hvad man skal kunne lave til vores fester og hvad man måske også ikke skal lave. En ret stor passion som vi begge to deler, er musik, dans og kulturen omkring det. Vi er også begge DJ’s. Min anden store passion er visuelt design, og kunst (som også kan være mange ting).

At føle sig hjemme og tryg i KBH ..

Savan:  Hvis jeg kunne tilføje noget til København, som jeg synes mangler, tror ikke det ville være en fysisk ting. Det ville måske mere en, tror jeg. En slags mentalitet som gør, at man i hverdagen kan føle, at man er mere sig selv, at man ikke skal pakke en stor del af sig selv væk, når man træder ud ad sin dør. Hvis man gerne vil danse for eksempel, så danser man, hvis man gerne vil snakke, så snakker man og hvis man gerne vil synge, så synger man. Hvis man gerne vil tegne og male, så er det det man gør. Måske kan man kalde det et drys frihed i dagligdagen. Hvad tænker du?

Champ:  Det er et stort spørgsmål. Jeg tror at for at gøre tingene lidt mere realistiske, så tror jeg, at hvis jeg skal tilføje noget, så er det mere et space, ligesom det vi også skaber til Universal Language. Det behøver ikke være det samme slags event. Det kan være alle mulige slags events, hvor man møder ind og altid får afstemt forventninger til hinanden inden. Fordi til sociale events er der så mange usagte regler, og usagte ting som folk ikke er bevidste om: forventnings afstemning, hvordan vi opfører os, hvilket slags rum vi skaber for hinanden osv. Uden det, tror jeg nok det begrænser til en vis grad en frihed til at være sig selv. Jeg tror måske at vi kan have flere events/spaces, hvor vi er mere bevidste om hinandens tilstedeværelse og være vokale omkring det. Så tror jeg at det kan ændre folks mentalitet stille og roligt til at det er okay at være sig selv i hverdagene.